Kundeoplevelser

Steff’s Budcentral

Vognmandsforretningen Steff’s budcentral fra Aarhus har i længere tid haft episoder med dieseltyveri fra deres lastbiler. Et SpyCap-tankdæksel har løst firmaets problem.

Steff’s budcentral har i længere tid haft problemer med dieseltyveri fra deres lastbiler og i foråret 2015 besluttede man sig for at gøre noget ved det. Den nuværende ejer, Gitte Rishøj Nielsen, undersøgte markedet og fandt hurtigt frem til SpyCap A/S, der udover tanksikring til lastbiler, også tilbyder at sikre tanke på entreprenør- og landbrugsmaskiner samt stationære tanke. Efter en kort snak med SpyCap valgte firmaet at teste løsningen på en enkel lastbil med et af SpyCaps patenterede tankdæksler inkl. GSM-station. Samtidig blev alarmen tilkoblet til lastbilens horn og lygter.

Blev vækket midt om natten
Kun efter få dage fik Gitte Rishøj Nielsen sig en kæmpe overraskelse, da hun fik en alarmbesked per sms. “Beskeden kom midt om natten, men jeg vidste straks, at der var noget galt”, fortæller ejeren af Steff’s budcentral. ”Jeg så, at det var SpyCaps tankalarm, der vækkede mig, så jeg tilkaldte straks politiet”.

Fra hundepatruljen til dieseltyvene
Politiet er ekstra opmærksom på problemet med dieseltyveriet og tog derfor også Gittes opkald meget alvorligt. Der blev sendt en hundepatrulje ud med det samme, og da politiet ankom til Steff’s budcentral i Viby, så de straks, at der var tale om dieseltyve. ”Der lå stadigvæk små plastikdunke på parkeringspladsen – lige ved siden af den lastbil, der var blevet udstyret med et af SpyCaps tankdæksler”, siger Gitte Rishøj Nielsen og tilføjer: ”Politiets hundesøgning gav faktisk et hurtigt resultat, idet der blev fundet en bil i nærheden af parkeringspladsen. Desværre var dieseltyvene allerede over alle bjerge”.

Dieseltyveri er helt stoppet
Gitte Rishøj Nielsen er så tilfreds med tanksikringsløsningen fra SpyCap, at hun nu har udstyret alle lastbiler med et SpyCap-tankdæksel. ”Nu er samtlige biler sikret mod dieseltyveri”, uddyber Gitte og afslutter med et klart budskab: ”I mange år har vi måttet døje med dieseltyverier. Med denne løsning fra SpyCap har vi nu løst problemet.”

Steff’s budcentral er en tredje-generations, familieejet vognmandsforretning fra Viby ved Aarhus. Firmaet startede i 1960, og i dag tilbydes alt indenfor transport, fragt og budkørsel til både erhverv og private.